element05Martin Jakobsen
 


Martin Jakobsen

Udgivne Cd'er

Hitlister

Samarbejder med

Egne Sange

Kontakt

Links

Lokal Radioer

Billeder

Repertoire

Plakater og Andet

Gæstebog

 


Hvem er Martin Jakobsen

  Jeg kom til verden i 1970 på Frederiksberg. Min far var musiker, så jeg blev hurtigt arveligt "belastet". Min musikalske arv betød, at jeg allerede som 4-årig kunne læse noder og spille på el-orgel. Som 13-årig blev jeg optaget på Københavns Musikkonservatorium med trompet som hovedinstrument. Det skete med dispensation for min unge alder, og alderen blev da også årsagen til, at jeg aldrig fik fuldført uddannelsen.
Keyboardet trak i mig og er siden blevet mit hovedinstrument. Som værtshusmusiker debuterede jeg på ”Café Blomsten” i Istedgade, på trods af, at jeg, med mine 16 år, ikke var gammel nok til at måtte være der! Senere nåede jeg også at være fast tilknyttet ”Café Dueslaget” i Damhus Tivoli inden jeg sluttede min unge karriere som værtshusmusiker og blev gift.
Jeg havde sideløbende med mit engagement på ”Café Blomsten” været i lære som bager. Denne uddannelse bragte mig til Landskrona i Sverige, hvor jeg og min kone fik 2 gode år inden vi rejste tilbage til Danmark. Det blev ikke til så meget musik i Sverige, men jeg stiftede bekendtskab med landet og sproget, hvilket jeg har haft stor fornøjelse af siden.
Min store interesse for at komponere musik opstod i 1995, da min kone havde skrevet en tekst, som manglede en melodi. Det lykkedes faktisk at lave en anstændig melodi til den og siden er det gået rigtig stærkt.
I dag har jeg, efter et forlist ægteskab, igen fået tid til at være musiker. Jeg spiller keyboard i et band: som hedder ”Visitors". Ud over det tager jeg ud som ”suppe-steg-og-is-musiker” så ofte jeg kan. Det at være ude blandt publikum giver mig en ekstra dimension, når jeg arbejder som sangskriver, og det er mit mål at udvikle et samarbejde med flere andre musikere, tekstforfattere og komponister.
Til slut en stor tak til de samarbejdspartnere jeg allerede har samarbejdet med. De gør det interessant at lave musik.
Velkommen til min hjemmeside – og på genhør!
Med venlig hilsen
Martin Jakobsen

 

 

 

Copyright © 2008 by Martin Jakobsen All Rights Reserved